Gennemsnitlig besparelse ved sammenligning: 3.500 kr. om året — prisforskellen er op til 40% for identisk dækning
LØNSIKRING

Lønsikring — bevar din indkomst, hvis sygdom rammer

En lønsikring udbetaler månedlig erstatning, hvis sygdom eller skade forhindrer dig i at arbejde — og dagpengene ikke slår til.

Få 3 gratis tilbud — spar op til 40%
Gratis og uforpligtendeTilbud inden for 2 timerSammenlign 3 selskaber

Typisk pris 2026

200 kr/md800 kr/md

Typisk for en lønmodtager med 35-45.000 kr./md. i indkomst og 30 dages karens. Stiger med alder og erhverv.

Find din pris →

Hvad er lønsikring?

Lønsikring er en forsikring, der erstatter en del af din indkomst, hvis du ikke kan arbejde på grund af sygdom eller arbejds­skade. Mens a-kasse og dagpenge har et loft, dækker lønsikringen op til 80-90% af din løn — uden niveauloft.

Forsikringen er særlig relevant for lønmodtagere med en indkomst over dagpengemaksimum (ca. 24.000 kr./md. i 2025), for selvstændige uden ret til dagpenge, og for alle der har fast udgifter som boliglån, bil og forsørgerpligt.

Lønsikring betales typisk månedligt og aktiveres efter en karensp­eriode på 30-90 dage. Udbetalingen sker som en månedlig ydelse, du kan leve af, mens du ikke kan arbejde.

Hvad dækker en lønsikring typisk?

  • Månedlig udbetaling ved sygdom og arbejdsudygtighed
  • Dækning ved både fysisk og psykisk sygdom (stress, depression m.m.)
  • Dækning ved arbejdsulykke
  • Udbetaling fra karensp­erioden udløber og typisk i op til 2-3 år
  • Mulighed for dækning ved delvis arbejdsudygtighed (fx 50%)

Hvad dækker den typisk IKKE?

  • Sygdomme du havde, da du tegnede forsikringen (kan undtages)
  • Frivillig fratrædelse eller afskedigelse (det er arbejdsløsheds­forsikring)
  • Sygdom inden karensperioden udløber
  • Graviditetsbetingede sygemeldinger (varierer selskab til selskab)

Prisen på lønsikring

Prisen afhænger af en række faktorer. Her er de vigtigste:

  • Din løn — dækningssummen beregnes som % af indkomsten
  • Din alder — prisen stiger med alderen
  • Dit erhverv — fysisk belastende job koster mere
  • Karensperiode — længere karens giver lavere præmie
  • Dækningsperiode — hvor længe forsikringen udbetaler pr. sygeperiode

Gode råd

1

Tjek hvad din arbejdsgiver betaler i løn under sygdom (overenskomst) — det afgør, hvornår forsikringen reelt er nødvendig.

2

Selvstændige og frilansere har typisk ingen sikkerhedsnet og bør prioritere lønsikring højt.

3

Kombiner med en kritisk sygdomsforsikring for helhedsm­æssig beskyttelse mod alvorlig sygdom.

4

Vælg en dækning på mindst 80% af din nettodrift­sindkomst, så du kan betale fast udgifter.

Relevante guides

Gennemsnitlig besparelse: 3.500 kr./år

Hvad betaler du for meget for?

Prisforskellen på identisk lønsikring kan være op til 40%. Indhent 3 konkurrerende tilbud gratis — det tager under 2 minutter.

Find din besparelse — gratis
✓ Ingen binding✓ Tilbud inden for 2 timer✓ 14.200+ har allerede sparet

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er forskellen på lønsikring og a-kasse?
A-kassen dækker ved ledighed (fyring), mens lønsikring dækker ved sygdom og arbejds­udygtighed. Dagpengemaksimum fra a-kassen er ca. 24.000 kr./md. (2025) — lønsikringen udbetaler op til din faktiske løn uanset beløb.
Dækker lønsikring stress og psykiske lidelser?
Ja, de fleste lønsikringer dækker også psykisk sygdom, herunder stress og depression. Der kan dog være karensperioder og begrænsninger — læs betingelserne grundigt.
Hvornår begynder forsikringen at udbetale?
Typisk efter en karensperiode på 30, 60 eller 90 dage fra sygemeldingstidspunktet. Jo kortere karens, jo højere præmie. Mange vælger 30-dages karens, der passer til den typiske arbejdsgiver­betalt sygeperiode.
Er der en maksimal udbetalingsperiode?
Ja, de fleste lønsikringer udbetaler i op til 1-3 år pr. sygeperiode. Herefter forventes du at overgå til fleksjob, revalidering eller førtids­pension. Tjek den specifikke police.

Relaterede forsikringstyper